Mit største ønske er at møde en mystiker. Med kutte, en bylt med fugleknogler og vandresko.
Jeg interesserer mig for menneskets dannelsesrejse. Hvordan endte vi her, hvad vi kommer fra og hvor kan vi drømme os hen til. Jeg elsker de gigantiske fortællinger, enten fundet i de meget små, eller finde det meget specifikke i det alt for store.
Jeg finder min inspiration i alt fra populærkultur, videnskab og de store værker der skaber os, og fortæller noget om os. Jeg bruger dem som udgangspunkt, som en fælles reference vi kan diskutere, vende på hovedet, eller grave ned i.
Jeg tror på, at hvad end der er på scenen, af skuespillere, scenografi, tekst, borgere, så bør de fortælle noget særegent og forskelligt, sådan så de kan være i dialog, og som kommentarspor til hinanden. Jeg tror inderligt på at vi skal vise os selv frem, turde stå i kontrast til hinanden, nøgne, for at vi kan lære af hinanden. At den vigtigste forestilling foregår imellem os.
De fortællinger jeg er med til at skabe er ikke enstrengede fordi verden ikke er sådan. Det er irriterende, og noget vi må træne at overkomme. Vi elsker at sætte ting i bås, gå ud fra, genkende. Og det misbruger og udnytter jeg så meget jeg kan.
Vi skal lære at elske at intet er sat i sten, og alt kan forandres.